Jeg er uddannet instruktør i DGI-regi og kan hjælpe med at udarbejde et træningsprogram til dig og forny det, når det trænger til det.
Jeg er optaget af at styrke og vedligeholde kroppen også når man har nogle år på bagen. Jeg tror på, at det bidrager til et bedre liv med flere muligheder at være stærk og have en rimelig kondition. Jeg tror også på et balanceret liv, og arbejder til stadighed på det 😉. Jeg er og har altid været fysisk aktiv, i dag er mine foretrukne aktiviteter cross træning, vandring og yoga. Tidligere har jeg løbet og svømmet meget, det gør jeg stadig, når lejlighed byder sig.